Salling Groups discountsværvægter Netto har fundet afløseren på posten som HR-direktør, efter at Christian Dahl i foråret forlod posten efter 13 år.
Det bliver Natasja Sørensen, der de seneste knap tre år har været strategi- og projektchef i Netto, som tiltræder stillingen den 1. juni.
Det skriver landechef i Netto, Braw Bakir, i et opslag på LinkedIn, hvor han blandt andet fremhæver den kommende direktørs "indgående kendskab" til både Netto og Salling Group, strategiske kompetencer og engagement i mennesker.